Mange har prøvet det – at få stjålet sin MacBook eller iPhone, og er ikke ordentligt forberedt. Derfor skal du have iPhone og Mac Backup.
En Mac Backup er aldeles vigtig i dag. Det er irriterende at få stjålet sin Macbook, iPad eller iPhone enhed. Det er guf for tyveknægtene i 2018, og derfor bør man være forberedt på at få stjålet en eller flere af sine enheder. Følgende indhold tager udgangspunkt i Apples produkter, så alt kan derfor ikke bruges til fx Windows og Android enheder.
*Denne guide er til dig, som gerne vil være forberedt på at få stjålet en af dine Apple produkter eller hvis du allerede har fået stjålet en eller flere enheder*
Jeg oplevede for nylig, at en af vores kunder i One Sky fik stjålet sin computer. Han havde ikke kodeord på sin enhed, så tyven kunne med det samme komme ind på computeren. Så vi gik ellers i gang med at ændre alle adgangskoder, som kunne ændres. Men der var stadig meget data, som han aldrig kom til at se igen, og som kun tyven vil kunne misbruge og sælge videre.
Guide til inden din enhed bliver stjålet:
1) Sørg for at have et kodeord på din Mac, iPad eller iPhone
Dette er regel nummer 1. Brug altid kodeord for at åbne enheden op. Sørg for at bruge et stærkt kodeord. Du kan nemt generere et stærkt kodeord via Password Generator. Sørg for at bruge mange tegn med både tal, samt store og små bogstaver. En anden god metode til et stærkt kodeord er, at du skal bruge lange sætninger, som kun du kan huske. Længden i sig selv vil øge sikkerheden i høj grad over for fx Brute-force attacks. Skriv evt. dit kodeord ned på et stykke papir du kan gemme et sted. Brug gerne TouchID eller FaceID, hvis din enhed bruger dette.
2) Hav en Iphone, iPad og Mac backup
På din Macbook kan du bruge TimeMachine til at lave Mac Backup med. Det kræver en ekstern harddisk, som er kompatibel med Mac. Sørg for ikke at opbevare din harddisk sammen med enheden, men i fx dit hjem. På iPad og iPhone kan du bruge Sikkerhedskopiering. Afhængig af hvor meget plads du bruger på din enhed, kan det koste et mindre beløb at bruge sikkerhedskopiering. Med disse redskaber er du sikker på at kunne gendanne dine data til hver en tid. Husk at sørge for at kontrollere at din back er up-to-date jævnligt.
3) Brug “Find my iPhone” og “Find my Mac”
Find my iPhone og Find my Mac er to redskaber, som gør, at du kan spore din stjålne enhed via dine andre enheder. Dvs. hvis din Mac bliver stjålet, kan du gå ind på appen og finde din Macs placering. Du kan også låse din enhed ved at markere den som stjålet. Apple har lavet en fin guide, Find min iPhone. Her er det især vigtigt, at du bruger kodeord til dine enheder, så tyven ikke kan gå ind på din enhed og slette “Find min iPhone” eller “Find min Mac”. Der er dog en smart løsning til dette. ComputerWorld har lavet et super indlæg til hvordan du kan snyde tyven til ikke at slette dine apps og ændre gps-trackeren, hvis de skulle komme ind på enheden.
4) Sørg for at have dine data “i skyen”
Det er altid bedst at have alle dine data i skyen. Det er oplagt at bruge iCloud Drive til at få dine dokumenter i skyen, men du kan også bruge fx DropBox, som også kan dele dine dokumenter med andre i skyen. Der findes flere metoder også fra Microsoft og Google. Ved at have dine data i skyen med iCloud drive og Dropbox, kan du nemt logge ud af den stjålne enhed fra en af dine andre enheder. Du kan logge ind på dit Appleid og logge ud fra den anden enhed herfra.
5) Benyt din Mac’s sikkerhedsfunktioner
Der er 3 grundlæggende ting du kan gøre på din Mac for at øge sikkerheden. Gå til indstillinger -> sikkerhed og anonymitet -> Generelt. I sektionen “Tillad apps hentet fra”, sørg for at vælge den nederste valgmulighed, “app store og kendte udviklere”. Herefter gå ind i fanerne “FileVault” og “FireWall” og slå begge disse funktioner til. Den første sørger for at din MacIntosh er automatisk krypteret, så tyven ikke kan tage din harddisk ud og kopiere data. Den anden funktion er Apples egen Firewall-funktion, som sikrer at din Mac ikke tillader, at uautoriserede programmer og applikationer ikke accepterer uønskede forbindelser til internettet.
Guide til efter din enhed er blevet stjålet:
Følgende guide er til dig, som har gjort førnævnte trin. Hvis ikke du er lige så forberedt, kan du alligevel godt tjekke om nedenstående punker kan virke for dig.
1) Spor din enhed via “Find min iPhone” eller “Find min Mac”.
Du skal hurtigst muligt logge ind og spore den stjålne enhed. Det er svært at sige om du finder enheden, om det er en god idé at opsøge enheden, eller om politiet er til gavn ved at anmelde tyveriet. Det er dog værd at gøre forsøget. Du sporer din Mac med din iPhone og ved brug af appen, “Find min iPhone”. Du sporer din iPhone eller iPad med din Mac via www.icloud.com/#find. Du kan også bruge din Google Konto hvis du har sådan en. Log ind på Device Activity. Her kan du også spore din enhed, vel og mærket hvis den er logget på din Google konto. Du kan også logge ud af Google kontoen senere, så tyven ikke får adgang til denne.
2) Fjern tyvens adgang til din enhed, som er stjålet
Din enhed er logget ind på dit AppleID og iCloud. Sørg for at fjerne din enhed på AppleID og iCloud. Hvis du bruger andre apps, som fx din google konto, dropbox, noteprogrammer eller andet, som ligger i skyen, så sørg for at logge ind på disse og fjern den stjålne enhed. Hvis du bruger Chrome browser med gemte kodeord, er det især vigtigt at du fjerner din enhed fra Google kontoen, da tyven automatisk vil kunne logge ind på diverse ting, da du har gemt dit kodeord. Du kan også gå til dine Google indstillinger og fjerne dine gemte kodeord.
3) Ændre alle dine adgangskoder
Log ind på alt hvad du bruger i dagligdagen og ændre dit kodeord inden tyven gør det. Især Facebook, Instagram, SnapChat, Mail, Google Konto, AppleID og flere, skal du sørge for at få ændret dine adgangskoder, så tyven ikke kan logge på. Ofte kan programmer, som fx Facebook, logge ud af alle andre enheder. Husk at benytte denne funktion.
4) Underet din arbejdsgiver om tyveriet
Sørg for hurtigst muligt at fortælle din arbejdsgiver, at din enhed er blevet stjålet. Det giver dermed din arbejdsgiver mulighed for at ændre kodeordene til din arbejdsmail, intranet, softwares og andre følsomme data.
5) Anmeld tyveriet til politiet
Det er ikke altid sikkert, at det hjælper at politianmelde tyveriet. Der er dog en chance for at politiet gør noget ved og finder tyven. Jeg vil alt andet lige mene, at du selv sørger for at følge førnævnte punkter inden du anmelder tyveriet. Det vil mindske din risiko for, at dine data kommer i de forkerte hænder.
Ekstra tips for virksomheder: Undgå tab af kundedata
Hvis du ejer eller arbejder i en virksomhed og opbevarer kundedata på din harddisk eller i dropbox, og får stjålet din Mac eller iPhone. Hvis tyven får fat i din data, kan det blive misbrugt og fx solgt til tredjepart. Hvad nu?
Følgende råd er til dig, som har ekstra følsomme data, som fx kundedata. Du kan dog også bruge disse råd generelt uanset hvilke data du har på dine enheder.
1) Tænk over hvilke apps du har på din iPhone
Der findes mange smarte apps. Fx. apps til hjemmesidens backend, regnskabsprogrammer, intranet, dropbox og mange flere. I dagligdagen er det selvfølgelig dejligt at bruge disse apps på farten, men hvad med sikkerheden? Da disse apps synkroniserer data fra de andre enheder, vil dine kundedata også opbevares i appen. Der er endda nogle apps, som ikke kan logges ud via din anden enhed. Så hvis først tyven kommer ind på din iPhone, har du mistet din kundedata. Slet derfor de apps du mener du kan undvære, og hold dig til kun at bruge din Mac til visse kundefølsomme programmer.
2) 2-step-verification
2-step-verification er en metode til at logge ind på dine programmer som fx din website, dropbox, betalingsgateways og andet. Hvis tyven har fået adgang til enten din iPhone eller Mac, og du ikke har nået at nulstille dine gemte adgangskoder i browseren, vil tyven hurtigt kunne logge ind på diverse programmer med kundefølsomme data. Ved bruge af 2-step-verification, kan du kun logge ind med 2 enheder. Dvs. du får tilsendt en kode til din iPhone hvis du logger ind på et program på din Mac.
3) Hav en Online Mac Backup af alle dine data
Det er tidligere beskrevet, hvordan du kan have Mac backup og backup på både iPhone og iPad. At have en online Mac Backup er ikke noget som direkte hindrer tyven i at misbruge dine data, men kan sikre dig at få alle dine kundedata tilbage hvis de går tabt. I One Sky bruger vi selv og tilbyder vores kunder Online Backup med 2-center-drift, så alle kundedata på serveren kan blive genskabt hvis de går tabt.
4) IT-sikkerhedspolitik reducerer risikoen for at miste kundedata
En gennemgående IT-sikkerhedspolitik på alle enheder i virksomheden, vil mindske chancen for at miste følsomme data. Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om IT-sikkerhedspolitik, som en guide til at komme i gang. Hvis der er en klar og tydelig strategi i virksomhed om tilgangen til IT-sikkerhed, IT-setup og retningslinjer for opbevaring af data, vil det i sidste ende være en rigtig god idé. Især fordi den nye persondataforordning træder i kraft i maj 2018, hvor en række nye krav til kundedata bliver gældende.